Igennem menneske mængden- Lola.

T 21:23
V mørkt og køligt.
O En del mennesker.
S byen i Phoenix.
Å vinter.
D irl.


En skikkelse med flammerødt hår, kom gående i byens gader. Skikkelsen skildte sig nemt ud fra de andre, men mest på grund af det flamme røde hår. Man kunne nemt se ar det var en pige. Hendes påklædning var simpel, lette jeans, en ret så lang bluse, og stiletter. Hun kørte en hånd igennem sit hår og snussede ind, pigen var ikke nogen almindelig pige. Men mest af alt fordi hun var en vampyr, en vampyr som kunne lide at drikke menneske blod. Og mennesker var der jo mange af, "Vampira din kryster" mumlede hun for sig selv. Hun stilte sig til sidst op af en af byens mange mure.

Lola kom lettere trippende ned af Phoenix' gader. Hun gik med hænderne godt begravet i lommerne på den hvide jakke, som hun bar. Hun så ret normal ud, selv om hun ikke var et menneske. Eller jo, halvt. Hun var en Dhampir. Men hun lignede meget et menneske, bortset fra, at hun var bleg og hendes øjenfarve var ikke rød eller sort som vampyres. Kun nogengange.

Hun sukkede kort, og gloede olmt på de mennesker som passerede hende. Nogen gik endda ind i hende, men hun kunne så let som ingen ting knuse dem. Sådan var det jo nå man havde levet i 280 år, hun smitle et skævt smil og snussede let ind. En næsten velkendt lugt mødte hendes næsebor. Hun snussede endnu en gang ind og kiggede rundt, men hun kunne ikke helt rigtig bestemme sig for hvad det var hun lugtede. Men det var bestemt en blandning af en vampyr, den race lugt kendte hun dog alt for godt.

Lola stoppede op. Hun blinkede med øjnene, idet hun løftede hovedet og så rundt. Hun var næsten lige flyttet hertil, så hun kendte ikke rigtig stedet særlig godt. Hun trak en hånd til sig og strøg noget blond hår væk fra øjnene. Hun så sig lidt omkring, inden hun fandt en bænk, som hun slog sig ned på.
Lola stak hånden ned i lommen igen. Hun lænede sig tilbage på bænken og rynkede på næsen. Hun trak på skuldrene, inden hun slog blikket ned mod asfalten igen.

Vampira kiggede stille rundt på menneske mængden, alle de menneser var ved at gøre hendes tørst sulten. Hendes øjne var så småt begyndt at ændre lidt farve. Hun kiggede rundt, hendes øjne stadnsede dog ved en bænk, og den fært som havde strejfet hende før ramte igen hendes næse. Hun betragtede pigen som sad, hun gik med faste og beslutsomme skridt hen mod pigen. Pigens vært var anderledes, så hun ville vide hvad pigen var.

Lola rynkede på næsen, da hun kunne lugte noget, der kom tættere og tættere mod hende. Hun drejede hovedet, og bemærkede en pige, der var på vej imod hende. Hun kneb øjnene sammen, mens hun betragtede pigen. Hendes blik landede på pigens øjne. Klart en vampyr.
Et svagt smil landede på Lola's læber. Hvad lavede en vampyr her? Hun så rundt, inden hun skævede imod hun vampyren igen.

"Goddag" sagde hun roligt, da hun var nået hen til bænken hvor pigen sad. "Jeg spekulerede på hvilken en race du end var, din vært er i hvert fald anderledes!" Sagde hun og smilte et venligt smil til hende, "hvor uhøfligt af mig bare sådan at tale til dig uden at have sagt mit navn, typisk af mig. Når men mit navn er Vampira!" Sagde hun og betragtede pigen. Med et skævt smil..

Lola så op, da pigen, vampyren, stod ved hende. Hun sendte hende et venligt smil, mens hun tog selskabet helt roligt. Hun ventede til, at pigen var helt færdig med at snakke.
"Lola." præsenterede hun sig selv og nikkede kort imod pladsen ved siden af hende, så Vampira kunne sætte sig ned - hvis hun gad.
"Desuden, så jeg er en Dhampir," afslørede hun så og sendte hende et bredt smil. "Du ved, halv vampyr, halvt menneske." tilføjede hun og rynkede panden.

"Hyggeligt at møde dig Lola" sagde hun og smilede et muntert, roligt smil til hende. "Så halv af vær, din race har jeg dog aldrig nogen sinde hørt om, men den kunne da være spændene at vide noget om" sagde hun. "Må man sætte sig ned?" Tilføjede hun og betragtede hende. Hendes øjne som var begyndt at blive en smule røde i det, blev tilbage til hendes menneske øjenfarve. Som var krystal klare blå.

Lola sendte hende et smil. "I lige måde." sagde hun og nikkede, til det med at sætte sig ned. Hun så op på Vampira med et venligt smil. "Tja.. skal jeg være ærlig, så ved jeg faktisk ikke lige så meget endnu." mumlede hun og rynkede på næsen. Hun kneb øjnene sammen, da hun selv syntes, at det lød åndssvagt, når hun selv var en del af racen - men som hun intet kendte ordentligt til.

"Tjah men på en måde gør du alligevel, du kender til menneske racen også til vampyr racen så noget kan man jo vide om det. Selv jeg ved ikke ret meget om vampyr endnu, og jeg har endda levet i over 280 år!" Sagde hun og kiggede på hende, hun kørte roligt en hånd igennem det flammerøde hår som hun nu end havde.

Lola sendte hende et lille smil. "Du har nok ret," sagde hun og trak på skuldrene. Hun sendte Vampira et smil, inden hun fugtede sine læber. "men jeg er stadig ikke helt sikker." tilføjede hun med et grin. "Eller jo, sådan lidt.. men, ja." Hun rynkede på panden, da hun ikke vidste hvad hun i alverden var igang med at sige. Så derfor tav hun bare, idet hun spejdede rundt.

"Men er rimelig nysgerrig angående en ting omkring din race, og det er spiser du menneske mad for at overleve, eller om det er blod lige som vi vampyr drikker?!" Spurgte hun ham om, og smilede til hende. Indne hun blot satte sig ned, enten var hun var doven til at stå op eller os gad hun bare ikke.

Lola så på Vampira med et grin. "Det bestemmer jeg faktisk helt selv," svarede hun så og trak på skuldrene. "Jeg har da smagt menneskeblod før, men jeg tror altså bare, at jeg holder mig til menneskemad." sagde hun så og lo kort for sig selv.

"Tror jeg skal ud at jage senere min tørst må helelr vente" mumlede hun lavt, "det må da være dejeligt at selv at kunne bestemme hvad man vil have" sagde hun og smilede til Lola.

//Kreasvigt men tror jeg logger sesXD

//Helt i orden : D

Lola så på Vampira med et smil. "Ja, det er fint nok." svarede hun og fugtede sine læber. Hun så atter rundt, hvorefter hun så på hende igen

//SLET INGEN KREATIVITET DER xD

Hun betragtede roligt Lola med sine øjne, måske skulle hun starte en samtale op. Men om hvad? Hun var ikkke den selskabelig type, som snakkede løs. "Nogen ideér til hvad vi kunne lave?" Spurgte hun hende om og kiggede på hende.

Lola så på hende med et grin. "Tja, det bliver lidt svært, nu hvor.. jeg ville ha' forslået en middag, men det bliver vel lidt mærkeligt, når nu jeg spiser noget andet, end det du gør." sagde hun med et grin, derefter et skævt smil.

"Hm yeah det ville da blive besværgeligt men jeg kan jo altid drikke noget til. Rødvin fx?!" Sagde hun og smilede til hende, jo rødvin kunne hun godt lide. Der var dog ikke så meget alkohol hun kunne lide, nogle få øl, også noget vin. Se det kunne jo gå an.

Lola smilede venligt til hende. "Ja, set kunne du da." sagde hun med et grin og rettede lidt på sig, inden hun rynkede panden. "Jeg er egentlig alligevel en lille smule sulten.." brummede hun og slog armene omkring sig selv. "Men er der overhovedet nogen steder, som har åbent?" spurgte hun undrende.

"Hm godt spårgsmål, aner det faktisk ikke men vi kunne jo prøve og kigge rundt" sagde hun. Og kiggede rundt, de mange mennesker som før havde været der var ved at fortone sig en smule.

Lola nikkede. Hun rejste sig op og så sig lidt omkring. Hun havde stadig armene omkring sig selv, da hun frøs en lille smule. Hun trak på skuldrene og så ned på Vampira. "Hvor bor du egentlig henne?" spurgte hun med et venligt smil.

"I Phoenix der er egentligt ikke ret lang væk fra min villa, vi kunne altid bare tage hjem til mig?" Sagde hun, "men hvor bor du henne?" Spurgte hun hende roligt om, og gjorde det samme som Lola ved at rejse sig op.

"Jeg bor i Oxford," svarede Lola med et smil. Hun nikkede kort, da hun kun lige var flyttet ind, så hun kendte ikke stedet særlig godt - og faktisk, havde hun ingen anelse om, hvordan, hun nu var endt i Phoenix by. "Ja, det kan vi. Jeg vil da gerne se hvor du bor." sagde hun så med et varmt smil.

"Oxford den by har jeg ikke en gang været i endnu," sagde hun og smilede til hende. "Men så lad os da komme afsted, tror jeg har noget almindeligt menneske mad ude i mit køken, selv om jeg sjældent er der ude" sagde hu og rettede sig op i sin fulde højde.